Pladderbranchen.NU

Info

20-09-2009

Tagget med:

Spotify er ikke løsningen på andet end pladeindustriens pengeproblemer

Musik-streaming-tjenesten Spotify er endnu ikke kommet til Danmark. Primært fordi kunstnernes rettighedsorganisation, KODA, ikke vil gå med til at kunstnerne skal have så lille en andel af kagen som Spotify lægger op til. Alt er ellers forhandlet på plads med pladeindustrien som er klar til dansk Spotify. Men det er heller ikke så underligt, for de store pladeselskaber er medejere af Spotify og tjenesten kan meget vel gå hen og blive måden hvorpå industrien de næste mange år franarrer kunstnerne deres del af kagen.

Politiken havde i går en fin artikel om status på Spotify's (manglende) indtog i Danmark.

Spotify er blandt musikelskere blevet ret hypet. Og ikke uden grund: Man får adgang til at streame en hulens stor musiksamling, enten gratis med reklamer, eller mod en fornuftig betaling. Indtægterne deler Spotify med pladeselskaberne og kunstnere, så alle burde være glade.

Spotify er endnu ikke kommet til Danmark (omend forskellige krumspring kan give danskere adgang til servicen). Aftalen med pladeselskaberne er på plads, men KODA - der repræsenterer kunstnerne - vil ikke være med før de har sikret sig en fair aftale for deres medlemmer. Som Martin Gormsen, vicedirektør i KODA, udtaler til Politiken: Det er centralt for os at sikre, at dem, der har skabt musikken, får en rimelig betaling. Og det er foreløbig ikke lykkedes os at finde et rimeligt niveau. Vi vil ikke ende i en situation, hvor komponisterne trækker deres musik ud, fordi de ikke føler, at de får betaling for den.

Universal presser på for at få aftalen med KODA på plads. Deres danske chef, Casper Bengtson, udtaler til Politiken: Udviklingen af digital musik i Danmark går i stå, hvis der ikke kommer nye aktører på banen. Spotify er et godt produkt, som stimulerer nye målgrupper. Og jeg får mange daglige spørgsmål om, hvorfor tjenesten ikke er tilgængelig i Danmark.

Politiken har også haft fat i IFPI's propagandaminister, Jesper Bay, som udtaler: Der er rigtig mange, der gerne vil have denne her tjeneste. Det er en tjeneste, alle snakker om. Det er rigtigt, at der er større usikkerhed om, hvad komponisterne får ud af det, når det afgøres af reklamesalget. Men får tjenesten samme popularitet som i Sverige, så er der penge i det. Og ud fra et forbrugersynspunkt er det mærkeligt, at tjenesten ikke findes i Danmark.

Som repræsentant for pladeindustriens brancheforening er det klart at han gerne ser at Spotify kommer til Danmark. For Spotify lader til at være en pengemaskine for pladeindustrien. Men desværre er det på bekostning af kunstnerne, og derfor er det ikke kun et udtryk for reaktionær teknologiangst når KODA indtil videre sætter en stopper for Spotify's indtog i Danmark.

Der dukker jævnligt historier frem om kunstnere der føler sig snydt. Fx. om et norsk band der for 5180 afspilninger fik 1 krone. Og svenske Magnus Uggla der føler sig så røvrendt af sit pladeselskab, Sony, at han - uden held - har bedt om at få sin musik fjernet fra Spotify.

En af de ting Magnus Uggla er utilfreds over er pladeindustriens involvering i Spotify. De store pladeselskaber nøjes ikke blot med - som rettighedshavere - at få en andel af indtægterne. De er også medejere af Spotify og scorer dermed 2 stykker af kagen. Man kan derfor med god grund mistænke dem for at være villige til at sælge musikrettigheder lidt for billigt til Spotify, da det de sætter til på gyngerne kommer ind på karrusellerne. Og deres samlede andel af kagen bliver større hvis de kan være med til at presse betalingen for rettigheder ned, og på den måde minimere kunstnernes del af kagen.

Tilmed skulle de store pladeselskaber efter sigende have købt deres andele af Spotify til en yderst favorabel pris. Som TorrentFreak skriver: A mere 30,000 kroner ($4,000) investment bought [Sony] 5.8% of the service now valued at around 1.8 billion kroner ($251m).

Universals Casper Bengtson synes det er noget vrøvl at de som medejere skulle have en særlig interesse i Spotify: Der er tale om, at EMI, Warner, Sony og vi som en del af aftalen med Spotify har fået en option på at købe 5 procent af aktierne om 5-10 år. Det har ingen betydning for vores interesse i Spotify.

Men det er umiddelbart tvivlsomt at det ingen betydning har. Hvis Spotify udvikler sig til at blive musiktjenesten over dem alle kan det hurtigt blive en rigtig god forretning af være medejer. Allerede nu tjener Universal i Sverige mere på Spotify end på iTunes. Og ved at være medejer af Spotify vil de også tjene penge på uafhængige kunstnere der måtte ønske at gøre deres musik tilgængelig via Spotify.

Og mens Spotify åbenbart kan få lov til det meste af pladeindustrien, så kæmper andre udbydere af lignende services en hård kamp for at få lov til noget som helst, indenfor rimelighedens rammer. Last.fm måtte tidligere på året indføre brugerbetaling for deres streaming service, da forretningen ellers ikke ville kunne løbe rundt, grundet den griske indholdsindustri. Russ Garrett - en af de oprindelige medarbejdere fra Last.fm, som for nyligt har forladt skuden - udtrykker det meget præcist: (...) it'll be nice not to work in a company which is constantly subject to perplexingly arbitrary rules and unrealistic royalties set by increasingly out-of-touch record labels..

Selvom Spotify umiddelbart lader til at være et paradis for musikelskere, så tyder meget på at det samtidigt også er endnu en pengemaskine for pladeindustrien, hvor hensynet til kunstnerne er nærmest ikke eksisterende. Og så må man jo som kritisk forbruger gøre op med sig selv om man fortsat - på disse betingelser - vil støtte disse mastodonter.

Alternativt kan man kigge nærmere på en service som Bandcamp. Her har udøvende musikere fuld kontrol over distributionen af deres værker. Det meste kan streames gratis i en fornuftig kvalitet, og skulle man falde over noget musik man bryder sig om, så kan det af og til downloades gratis eller for den pris man har lyst til at betale, og ellers som regel købes til en yderst fornuftig pris. Det er ikke tag-selv-bords-streaming af alle de kendte numre fra P3 og The Voice. Til gengæld er det seriøst: Musikken sælges i forskellige, DRM-frie formater og kunstnerne får langt størstedelen af pengene. Bandcamp er i mine øjne et af de bedste bud på et kontrolleret distributionsværktøj for musikere der ikke tør give helt slip og overgive sig til donationsknapper på deres hjemmesider og ellers give musikken fri via den ukontrollerede fildeling.

Skriv en kommentar

  • Du kan bruge Textile til formatering af din kommentar
  • Bliver ikke vist offentligt
  • Valgfri
  • I går var det lørdag, i morgen er det mandag. Dette er for at vi ved du er et menneske.

Dette site har (heldigvis) ingen tilknytning til IFPI. Leder du efter IFPI's propagandacentral, kan du finde den lige her.

Alt indhold er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.